Absint

Den ikoniske spiritus

La Fée Absinthe er tidløs absint med en helt særlig aroma

I 1800-tallets Frankrig var absinthe en utrolig populær spiritus – især blandt det kreative segment af befolkningen. Desværre blev spiritussen underlagt forbud op gennem 1900-tallet, indtil mærker som La Fée begyndte det hårde arbejde for at få spiritussen lovliggjort, så den endnu en gang kunne nydes.

Der blev ikke fundet varer for det valgte søgeord.

Hvad smager absint af?

Absint var oprindeligt kendt for sin karakteristiske smag af malurt. Spiritussen blev dog over tid videreudviklet og blev fremstillet med anis, der med sin lakridslignende aroma tilførte en ny, afrundet smag til den bitre malurt.

I flere tilfælde ses en smagskombination med andre krydderurter, såsom fennikel og isop, hvilket har sat et endeligt præg på den stærke spiritus.

Hvordan er absint lavet?

Absinthe er et destillat og fremstilles ved at man lader havemalurt, fennikel og anis trække i stærk alkohol. Det baseres altså på et urteudtræk, hvor ingredienserne typisk ligger i kornbaseret sprit, som udtrækker urtesmagen. Resultatet af dette er en klar spiritus, der enten kan nydes, som den er, eller også kan der tilføjes friske malurtblade.

Malurt, Artemisia absinthium, er en 80-120 cm. høj plante med tynde dunede stængler og med to- eller tredobbelte fjerdelte blade. Planten har et sølvgråt skær og har gulgrønne blomster i juli. Der kan fra de tørrede blade og blomstrende toppe udvindes en æterisk olie, som bl.a. indeholder absinthe. Klorofylet fra malurtblade er netop det, der er med til at give absinten den karakteristiske grønne farve.

I absinthe indgår der oftest flere forskellige urter, alt efter hvilken smag der ønskes af producenterne, men der tilsættes til slut altid vand. En alternativ måde at fremstille absint på, er ved at ekstrahere urterne i en neutral spiritus og slutteligt filtrere væsken. På denne måde undgås den langvarige samt omkostningsrige proces, men resultatet bliver oftest af ringere kvalitet.

En tredje, men ikke så optimal måde at fremstille alkoholen på er helt simpelt ved at tilsætte diverse planteolier til en neutral alkohol. Ønskes en autentisk smagsoplevelse, er det derfor sikrest at købe en absint fremstillet ved destillation.

Historien bag absint

Den mest udbredte fortælling går på, at absint for første gang blev fremstillet i 1800-tallet af franskmanden Pierre Ordinaire. Han var en læge, der i slutningen af 1700-tallet havde trukket sig tilbage fra den franske revolution, og levede i eksil i den schweiziske by Couvet. Her eksperimenterede han med aromatiske urter, som han havde indsamlet i området tæt på sin lægepraksis.

Han begyndte langsomt at medicinere sine patienter med en absintdrik, som skulle være effektiv mod adskillelige sygdomme. Inden Ordinairs død arvede hans husholderske opskriften på absinthe, og hun solgte den i 1797 efterfølgende videre til et firma. De fremstillede med stor succes medicinen som et nydelsesmiddel, og kaldte spiritussen for “Bon Extrait d’Absinthe”.

I starten blev absinten udelukkende solgt for sine medicinske egenskaber – spiritussen beskyttede bl.a. mod tropesygdomme, som franske soldater led af under Algierkrigen. Firmaet solgte nye fremstillinger af absinten med urter som fennikel, spinat, koriander, persillerod og kamille.

Drikken blev kendt som en styrkedrik og blev opkøbt af den franske forretningsmand Henri Dubied, der i 1798 begyndte en masseproduktion af spiritussen. Dubeid var ligeledes manden bag det første absintdestilleri i Couvet, som fik navnet ’Dubied Pére et Fils’. Dette fik så stor omtale, at han i 1805 åbnede endnu et destilleri i Pontarlier, Frankrig.

Absinthe er kendt for at være særligt udbredt i det kreative miljø. Flere kunstnere og kreative eksistenser blev fortalere for absint, hvilket medførte en enorm popularitet af drikken i 1800-tallets Paris. Absint blev pludselig drukket på parisiske cafeer, og var en attraktiv måde at gøre borgerlivet en tand mere risikabelt. Absint har derfor været en del af en modkultur pga. af sit risikable omdømme.

Det er dog stadig let tilgængeligt og billigt at fremstille i lande som Frankrig, hvilket sætter det tidløse præg på spiritussen.

La Fée

Mærket La Fée er en populær producent af absint, der er ejet af manden George Rowley. Som du har kunnet læse ovenover er absinthe en spiritus, der går langt tilbage i historien. La Fée gik dog først i gang med sin produktion i 1998 og alligevel har de formået at skabe kvalitetsprodukter.

Absinthe var underlagt forbud gennem 1900-tallet – hvilket du kan læse mere om længere nede – og La Fée ønskede at bringe spiritussen tilbage på markedet. La Fée startede i London og arbejdede hårdt for at udbrede budskabet om, at absint ikke er så farligt som tidligere antaget.

Det har været en lang vej for mærket siden da, men de var med til at sætte standarden for absints prissætning samt at skabe et internationalt marked for absint – der i 1800-tallet havde været mest udbredt i Frankrig.

Herunder kan du læse om nogle af de mest populære fra mærket La Fée.

La Fée Blanche

Inden de friske malurtblade tilsættes som noget af de sidste i fremstillingsprocessen, er en klar type absint på forhånd fremstillet. Denne kaldes ’absinthe blanche’ og er en klar væske, som på alle måder minder om den klassiske absint.

La Fée Absinthe Blanche er et eksempel på en klar absint, som er destilleret baseret på en autentisk opskrift fra det 19. århundrede. Selvom klassiske krydderier som malurt og anis er benyttet ved fremstillingen, har denne absint en tydeligere fennikelsmag. Spiritussen er uden sukker, men er på trods af dette sød i smagen.

Således står den i kontrast til den oprindelige absint, der i gamle dage blev tilsmagt med sukker.

Sådan nydes absint

Det helt specielle ved at drikke absint er først og fremmest smagen, men også den udarbejdede metode til at nyde spiritussen. Fokusset ligger på at opnå optimal nydelse ved indtagelse af alkoholen, og derfor anbefales det at prøve en af følgende metoder.

Den traditionelle metode

Oprindeligt rørte man sukker ud i absinten, efter man havde tilsat vand. Selvom der er mange varianter af metoden, drikkes absint bl.a. også i et vinglas. Denne metode kom på mode i 1880’erne. Først hældes der en passende mængde iskold absint i bunden af et bredt vinglas.

En særlig hullet absintske anbringes oven på glasset, eller en lille si hvis skeen ikke haves. Herpå placeres en sukkerknald og knust is, hvor der efterfølgende langsomt dryppes isvand ned over sukkerknalden til den opløses helt.

Hvis det ønskes kan mængden af væske til sidst justeres, så man når den ønskede kraft og smag. Til dette udviklede man senere små fontæner med dryphaner, som havde til formal at dryppe vandet ned over sukkeret.

Den moderne metode

I 1990’erne blev det i nattelivet populært at hælde absinten ud over sukker for derefter at sætte ild til det, så det smeltede. Metoden har dog aftaget i popularitet, da brændende alkohol ses som en fare, og fordi afbrændingen ødelægger smagen af absinten.

I dag nydes absinthe oftest uden sukker, så der fokuseres på sødmen fra anis og fennikel – det er dog stadigt vigtigt med de langsomme dryp af koldt vand, for at fremhæve smagsstofferne til sit fuldeste.

La Fée Perisienne

La Fée Parisienne Absinthe er en klassisk absint med en lys grøn farve, som har smagen af både fennikel, anis og koriander. Dette var den første traditionelle absint der blev fremstillet i Frankrig efter afskaffelsen spiritussen. La Fée Parisienne er også brygget for en traditionel opskrift og blandes op med koldt vand, som serveres over en sukkerknald.

La Fée NV

La Fée NV blev skabt på baggrund af George Rowley’s research i Schimmel Library, der indeholder mange gamle tekster om urter. Dette har resulteret i en absint, der blander de traditionelle ingredienser med vanilje fra Madagaskar og kakao. Dermed opnås en moderne twist til en klassiker.

Den er især ideel til at blande i drikke som mojito eller energidrikke og har en alkoholprocent på 40%.

Derudover har La Fée NV vundet hele tre awards – en i 2010 og to i 2017 – for sin fantastiske smag. Blandt andet har den vundet ’France Absinthe of the Year’ hos Berlin International Spirits Competition i 2017.