Hvad er whisky?

Whisky er en alkoholisk drik, der er lavet på korn – oftest byg eller lign. De første spor af whiskydestillerier findes i Kina og er sporet tilbage til 1300-tallet. Kinesere mente, at whisky var en medicin, der kunne kurere alt, og de både drak den og smurte kroppen ind i drikken. Det er man dog stoppet med, og i dag drikkes whisky udelukkende for nydelsen.

I dag er det nok også de færreste, der forbinder whisky med Kina. Whisky ses nemlig oftest fra Skotland og også Irland, selvom der dog også fremstilles whisky mange andre steder som f.eks. USA og endda også Danmark. Whisky destilleres af fermenteret byg, rug eller f.eks. hvede, og de første trin i processen minder faktisk rigtigt meget om brygning af øl.

Helt simpelt kan man faktisk sammenligne whisky med destilleret øl uden humle.

Forskellige slags whisky

Der findes flere forskellige slags whisky. Man deler ofte whisky ind efter single cask, single malt, blend, grain og malt whiskey.

  • Single cask er, når hele flasken er taget fra et enkelt fad
  • Single malt er, når whiskyen kommer fra et enkelt destilleri. Belvenie 30 års er som de fleste belvenie whiskyer single malt
  • Blend kan være to ting. Enten betyder det, at flasken kommer fra mindst 2 destillerier, ellers kan det også betyde, at flasken er en blanding af grain og malt
  • Grain betyder, at whiskyen er lavet på alt andet end byg
  • Malt whisky er whisky, der er lavet på malteret byg

Hvad man bedst kan lide smagsmæssigt, er man nødt til selv at smage.

Skotsk whisky

Whisky er den skotske stavemåde, hvor whiskey er den irske. Ordet kommer fra et skotsk gælisk udtryk, der betyder ”livets vand”. Der er altså sat høje forventninger til drikken.

Desuden har du muligvis hørt udtrykket ”Scotch Whisky”. Det betyder faktisk bare, at whiskyen kommer fra Skotland, men der er også nogle krav, som whiskyen skal overholde for at kunne kalde sig Scotch.

For det første skal den være lagret i et toldregistreret lager i Skotland. Desuden skal lagringen foregå over mindst 3 år. Til sidst skal whiskyen have en alkoholprocent på over 40.

Der er flere områder i Skotland, hvor whisky bliver produceret.

Den første whiskyregion er Highlands. Her er whiskyerne meget varieret, da området har et broget landskab og forskellige fremstillingsmetoder. Der er også forskel i materialevalg, men fælles for de fleste whiskyer fra Highlands er, at de er røget og fyldige.

Lowlands ligger ved siden af Highlands. Whiskyer fra Lowlands er de mindst saltede, røgede og gærede i smag.

Speyside er egentligt en del af Highlands, men fordi området er kendt for floden Spey, der løber igennem regionen og giver vand til destilleringen af whiskyer, som f.eks. Belvenie 30 års, tælles det som en selvstændig region.

Islay er også lidt speciel, da det er en ø ud for Skotlands vestlige kyst. Øens whiskyer kendes på en mineralsk, maltet og røget smag.

Campbeltown har været et kæmpe whiskydistrikt, men i dag findes der kun 3 af de 30 destillerier, der var i området i 1800-tallet.

Islands er også en del af Highlands, men tælles nogle gange som den sjette region, da de skiller sig ud fra Highlands og faktisk minder mere om Islay i smag.

Whisky som investering

God whisky kan også være en god investering. Efterspørgslen på god, gammel og sjælden whisky gør, at whisky kan være en rigtig god investering. Det kræver dog, at man virkelig sætter sig ind i verdenen af whisky og desuden er villig til at tage chancen.

Hvis man ikke tænker, at investering er det man vil, skal man bare læne sig tilbage og nyde sin whisky. Dog er det altid smart at have i bagtankerne, hvis man på et tidspunkt får en whisky, man allerede ved, at man ikke kan lide. I dette tilfælde kan man nemlig gemme den væk, indtil man mener, at værdien er god nok til at sælge igen. Så kan det være, at man indtjener mere end den oprindeligt kostede.