Nogle forsikringer er gode at have, andre er lovpligtige. Det er vigtigt, at du har styr på, hvilke forsikringer du skal have, så du ikke kommer til at bryde loven.
Lovpligtige forsikringer dækker både over din bolig, dit køretøj og dine kæledyr.
I denne artikel kan du blive klogere på nogle af de forsikringer, som du skal have, og hvilke du bør overveje at få.
Ansvarsforsikring til din bil
Du skal altid tegne en ansvarsforsikring, når du køber en bil. En ansvarsforsikring dækker både dig og andre, hvis I er involveret i et uheld.
Denne forsikring dækker dit erstatningsansvar, hvilket sikrer at eventuelle skader bliver dækket. Det er for eksempel også vigtigt, hvis du kommer til at lave skader på andre personer eller deres bil.
Din ansvarsforsikring dækker dig også, hvis du selv kommer til skade i et biluheld.
Ansvarsforsikring til hunde og heste
Store husdyr som hunde og heste skal også have en forsikring. Det skyldes, at dine dyr kan komme ud for et uheld eller gøre skade på andre. I tilfælde af at dit husdyr gør skade på andre, så er det dig der står til ansvar for det. Derfor er det lovpligtigt at dine dyr har en forsikring.
Ansvarsforsikring til din båd
På samme måde som bilen, så skal du også have en ansvarsforsikring til dit sejlskib, båd eller speedboat. Hvis du skulle være ude for en ulykke med din båd, så skal forsikringen kunne dække skaderne på dig, din båd eller andre folk, som var involveret i ulykken.
Forsikring til lejligheder og huse med lån
Hvis du har lånt penge til en lejlighed eller et hus, så skal du også have en brandforsikring. Hvis der skulle ske skader på huset, så skal du have en forsikring, som kan dække det.
Hvis du selv ejer et hus, og har betalt alle penge af på det, så er det ikke lovpligtigt at have en forsikring, men det er i allerhøjeste grad en god ide, så du er sikret mod for eksempel brand, tyveri eller hærværk.
Hvilke forsikringer bør man have?
Der er mange forsikringer, som ikke er lovpligtige, men stadig anbefales at du har. Det kan for eksempel være en rejseforsikring, en kaskoforsikring til din bil eller en udvidet husforsikring til din have.
Det er også vigtigt at have en familieforsikring. Forsikring af familie kaldes også en indbosforsikring, hvilket dækker over hele din husstand og din families ting.